07. april 2026
Kis har vandret 75 år på bridgevejen
I 1951 - længe før mange af os blev født - tog Kirsten Ramsgaard Jensen sine første skridt på bridgevejen. Kirsten, kaldet Kis, har vandret lige siden og kan således fejre sit 75-års jubilæum som bridgespiller i år. Mød Kis i det nye nummer af Dansk Bridge og find ud af, hvorfor den erfarne spiller ikke synes, at niveauet er helt så højt, som det har været.
I aprilnummeret af Dansk Bridge kan du også se, hvordan du låner en landsholdsspiller til klubben. Du kan læse om det rødhårede hold, som (muligvis på grund af kuløren) vandt medaljer ved det åbne EM. Og du kan finde ud af, hvordan du gør dine klubbens turneringer fleksible.
På grund af påsken kan det nye nummer af Dansk Bridge først hentes i klubberne i uge 16 fra mandag den 13. april. Men bladet kan allerede nu læses her på hjemmesiden under Medlemsinfo (kræver medlemslogin).



